[Vildanden]
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Faksimile
- Hvidhåret, åndelig knækket ved fængselsstraffen. Fortjener lidt ved afskriverarbejde. Hans forfængelige frue.
- Halv forrykt ved familjens ulykke. Selv skyld deri uden at erkende det. Dum forgudese af sønnen. Lamen- terer og beklager sig. Sønnen, med de store forfejlde evner.
- Pietetsforholdet til forældre bin- der ham, familjeskamme{r}n trykker ham. Sønnens hustru.
- Lidt ældre end ham; godt prak- tisk begavet; prosaisk, af simpel familje. Den gamle rige skibsreder og grosserer.
- En udhaler i al stilhed Hans søn, den rige sociale skribent.
- Enkemand; forkæmper for de fat- tiges ret; tager det s{ <...> }om en sport.
Personer:
Den gamle afsatte embedsmand.
Faksimile
Værten: «Ja, herr kammerherre, hvad siger
De om den Liebfraumilch?» Kmh. «Jo, den
må jeg tilstå var uden lyde.» 2. Kmh: «Hu,
den har visst også kostet Dem vakkre penge?
Hvad?» Værten. «Det kan De bande på. For
den er af en de aller-aller bedste årgange
skal jeg sige Dem.» Gregers. «Er der nogen
sådan forskel på årgangene?» Værten: «Nej,
De er fo god! Dem lønner {D}det sig s’gu ikke
at sætte god vin for.» ˹2˺ Kmh. «Det er med
rhinskvinen som med – med fotografier,
herr ... det er solskinnet, det kommer an på.
Eller er det kanske ikke så?» Gregers, «Jo,
lyset gør visst sit – – – –.» H. L. «I de sidste
år har her ikke været synderlig tilgang på
kammerherrer.» 1. kmp. «Nej, her har været
ligesom skyet i vejret; ikke solskin nok.»
Gregers. «Og derfor er det kanske med kam-
merherrer som med vinsorterne.» 2. kmh:
«Hvorledes det, højstærede?» Gregers. «At ikke
alle årgange er lige fine.» Værten: «Nej,
hør på ham, De!»
De om den Liebfraumilch?» Kmh. «Jo, den
må jeg tilstå var uden lyde.» 2. Kmh: «Hu,
den har visst også kostet Dem vakkre penge?
Hvad?» Værten. «Det kan De bande på. For
den er af en de aller-aller bedste årgange
skal jeg sige Dem.» Gregers. «Er der nogen
sådan forskel på årgangene?» Værten: «Nej,
De er fo god! Dem lønner {D}det sig s’gu ikke
at sætte god vin for.» ˹2˺ Kmh. «Det er med
rhinskvinen som med – med fotografier,
herr ... det er solskinnet, det kommer an på.
Eller er det kanske ikke så?» Gregers, «Jo,
lyset gør visst sit – – – –.» H. L. «I de sidste
år har her ikke været synderlig tilgang på
kammerherrer.» 1. kmp. «Nej, her har været
ligesom skyet i vejret; ikke solskin nok.»
Gregers. «Og derfor er det kanske med kam-
merherrer som med vinsorterne.» 2. kmh:
«Hvorledes det, højstærede?» Gregers. «At ikke
alle årgange er lige fine.» Værten: «Nej,
hør på ham, De!»
Gråberg (fra kontorerne) «De må rigtig
undskylde; men her er nogen, som skulde
ud.» Værten. «Gener Dem bare ikke.» (Her
kommer episoden med den gamle. Leje-
tjeneren. «Sands på konjakken, Pettersen.»
Forlegen pause. 2. kmh. stikler. Gregers
er krænket. Al. K. «Men det er sgu ikke pent
af Dem.» Kmh. «Men jeg me <...> forsikkrer Dem;
jeg mente ikke et gran med det.» Fru M.
(med cigaretten) «Nej kmh. er snil i grunden.
Men herregud, vi må jo allesammen ar-
bejde for føden.» (NB. dette tema har før
været nævnt af værten til Gregers.)
undskylde; men her er nogen, som skulde
ud.» Værten. «Gener Dem bare ikke.» (Her
kommer episoden med den gamle. Leje-
tjeneren. «Sands på konjakken, Pettersen.»
Forlegen pause. 2. kmh. stikler. Gregers
er krænket. Al. K. «Men det er sgu ikke pent
af Dem.» Kmh. «Men jeg me <...> forsikkrer Dem;
jeg mente ikke et gran med det.» Fru M.
(med cigaretten) «Nej kmh. er snil i grunden.
Faksimile
Men herregud, vi må jo allesammen ar-
bejde for føden.» (NB. dette tema har før
været nævnt af værten til Gregers.)
H. L. «kapunen» går og «nyder» alle «små-
pigerne», som han er fortrolig med.
pigerne», som han er fortrolig med.
I 1. akt overfuser grossereren tilslut
fotografen da de har drukket for me-
gen. Halfdan går. Hjemme lader han
sig ikke forlyde med noget, omdigter
begivenhederne i selskabet, har været
den féterede o. s. v. – Næste dag op-
søger de nobelt sindede ham. – Hans
mor er på galehuset. Er bleven gal
ved familjens ulykker. Mulighed for
at sønnen og så o. s. v.
fotografen da de har drukket for me-
gen. Halfdan går. Hjemme lader han
sig ikke forlyde med noget, omdigter
begivenhederne i selskabet, har været
den féterede o. s. v. – Næste dag op-
søger de nobelt sindede ham. – Hans
mor er på galehuset. Er bleven gal
ved familjens ulykker. Mulighed for
at sønnen og så o. s. v.
Gamle Ekdahl holder duer og an-
dre fugle. Hans jagtlidenskab ...
Han har et gammelt gevær ... Hedvig –
afgørelse ...
dre fugle. Hans jagtlidenskab ...
Han har et gammelt gevær ... Hedvig –
afgørelse ...
Fru S.
Stik noget til ham derude, noget rigtig
godt.
godt.
P.
Skal så gøre.
(går)
Fr. S.
Nå fik han så noget med?
P.
Ja da, jeg
stak til ham en flaske konjak.
stak til ham en flaske konjak.
Fru S.
Å, De
kunde da fundet på noget bedre.
kunde da fundet på noget bedre.
P.
Nej da,
fru S, konjak er det bedste han ved.
fru S, konjak er det bedste han ved.
Faksimile
Al. K. har ikke noget imod at hans far
gifter sig med fru M. Først fordi dette
dog vilde være bedre end mulige skandaler
med tjenestepigerne, og dernæst fordi fa-
deren, når han gifter sig, må skifte med
sønnen.
gifter sig med fru M. Først fordi dette
dog vilde være bedre end mulige skandaler
med tjenestepigerne, og dernæst fordi fa-
deren, når han gifter sig, må skifte med
sønnen.
A. K. vilde gerne selv gifte sig med fru
M. men i så fald vilde hans far rimelig-
vis ikke gifte sig, altså heller ikke skif-
te, og «det er ikke godt at kapitalerne blir
for længe på gamle folks hænder. 400,
000 kr. hos en mand på 34 år er mere pro-
dukti{ <...> }ve end en million hos en gamling
oppe i de 60.
M. men i så fald vilde hans far rimelig-
vis ikke gifte sig, altså heller ikke skif-
te, og «det er ikke godt at kapitalerne blir
for længe på gamle folks hænder. 400,
000 kr. hos en mand på 34 år er mere pro-
dukti{ <...> }ve end en million hos en gamling
oppe i de 60.
Kmh. gad også gifte sig med fru M.
men midlerne strækker ikke til – altså –
men midlerne strækker ikke til – altså –
Faksimile
Personerne.
˹63.˺ Grosserer Walle, fabrikejer m. m.
˹3{7}5.˺ Halfdan Walle, hans søn.
˹67˺ Ekdahl, forhenværende foged.
Fru Ekdahl, hans hustru.
˹3{5}7.˺ Gregers {e}Ekdahl, deres søn, fotograf.
Hedvig, hans hustru.
˹39.˺ Gina, hans hustru.
˹14.˺ Hedvig, deres ældste datter, 14–15 år.
Deres tre mindre børn.
˹35˺ Fru Berta
˹Sørby˺
Løvstad
, grossererens husbestyrerinde
Institutlærer Nanne.
Kammerherre Flor. (han med anekdoterne)
Kammerherre Rasmussen. (satiriker.)
Kammerherre Sæther (galant, dum.)
Gråberg, grosserererens fuldmægtig.
Pettersen, tjener hos grossereren.
Flasrud, kusk hos samme.
Grossererens gæster, lejetjenere, o. s. v.
(Handlingen foregår i Kristiania.)
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Lignelsen om vildænder: når de blir såret
går de tilbunds, de genstridige djævler, bider
sig fast –; men har en en god hund, og er
det på grundt vand så –
går de tilbunds, de genstridige djævler, bider
sig fast –; men har en en god hund, og er
det på grundt vand så –
Hedvig som vildand –
Gregers’s erfaringer om børns første og dybe-
ste smerter. Det er ikke kærlighedssorger;
nej det er familjesmerterne – det pinefulde
i hjemmets forholde –
ste smerter. Det er ikke kærlighedssorger;
nej det er familjesmerterne – det pinefulde
i hjemmets forholde –
Gregers: «Men duer da Molviks religions-
forkyndelse noget?»
forkyndelse noget?»
«Doktoren» «A fan’, De kan jo skønne
at den ikke duer stort; men for fattigfolk og
sligt noget kan den jo altid være nok så
bra’»
at den ikke duer stort; men for fattigfolk og
sligt noget kan den jo altid være nok så
bra’»
Hedvigs skildring af hvorledes hun første
gang så en stor vandflade ovenfra en
højde.
gang så en stor vandflade ovenfra en
højde.
Menneskene er sjødyr – ligesom vild-
ænderne – ikke landdyr – Gregers var
skabt for sjøen. På den vil engang alle
mennesker leve når det tørre land er
udskyllet. Da hører familjelivet op.
ænderne – ikke landdyr – Gregers var
skabt for sjøen. På den vil engang alle
mennesker leve når det tørre land er
udskyllet. Da hører familjelivet op.
Faksimile
E. L.
Ja, men lad os nu undersøge
dette med idealerne. Tror De på
religionen?
dette med idealerne. Tror De på
religionen?
Nej.
E. L.
På moralen –
(nej)
Viden-
skaben?
skaben?
(nej) –
E L.
Nå, – men på fædrelandskærligheden
{ <...> }tror De? På gamle Norge?
{ <...> }tror De? På gamle Norge?
Ja naturligvis.
Faksimile
tilhøjre.)
Faksimile
Udkast.
1. akt.
Hos den gamle rige fabrikejer. Ele-
gant og bekvemt røgeværelse; stoppe-
de sofaer og lænestole; tændte lam-
per og armstager. Stor åben dør
med fratrukne forhæng på bag-
væggen. Indenfor ses billardstuen,
ligeledes oplyst. Foran til højre i
røgeværelset er ingangsdør til kon-
torerne; til venstre, ovenfor kaminer
en dobbeltdør til spisesalen. Derinde
høres højrøstet samtale af mange gæ-
ster; der bankes med kniven på et
glas; stilhed indtræder; skåltale hol-
des; hurra og bravoråb; atter højrøstet
og sumende samtale.
gant og bekvemt røgeværelse; stoppe-
de sofaer og lænestole; tændte lam-
per og armstager. Stor åben dør
med fratrukne forhæng på bag-
væggen. Indenfor ses billardstuen,
ligeledes oplyst. Foran til højre i
røgeværelset er ingangsdør til kon-
torerne; til venstre, ovenfor kaminer
en dobbeltdør til spisesalen. Derinde
høres højrøstet samtale af mange gæ-
ster; der bankes med kniven på et
glas; stilhed indtræder; skåltale hol-
des; hurra og bravoråb; atter højrøstet
og sumende samtale.
Et par hustjenere i livré og to–tre
lejetjenere i sort sætter til rette i røge-
værelset og i billardstuen.
lejetjenere i sort sætter til rette i røge-
værelset og i billardstuen.
En lejetjener kommer med den gam-
le «forhenværende» ... fra højre i billard-
stuen. –
le «forhenværende» ... fra højre i billard-
stuen. –
Lejetjeneren
(til hustjeneren.)
De, Pettersen, her er en mand, som –.
P
:Jøs, er De her på denne tid?
Den fhv.
Jeg skulde så nødvendig ind i kontoret.
P.
Å der er stængt for over en time siden.
Faksimile
Den fhv
:Ja jeg så det, men –
(ser mod døren
tilhøjre.)
P.
Ja, De kan gå her igennem;
for Gråberg sidder nok derinde.
for Gråberg sidder nok derinde.
Den fhv.
Mange tak.
(vil gå ind.)
Den anden tjener
Å hør, De, tag lidt i bordet der.
Den fhv.
Jeg? Nå ja så, i bordet.
(gør det.)
Tjeneren
.Så tak.
Den fhv.
Så kan jeg kanske gå
ind.
ind.
P.
Ja, gå De bare.
(han går ind
til højre.)
til højre.)
Faksimile
Faksimile
Faksimile
1.
Første akt.
I grosserer Walles hus.
Faren ved at rokke ved idealerne. Skæb
nens ironi ved at tilhøre en anden gene-
ration. Hedvigs tegninger er ikke egne
skabelser; fra det går op for hende
tegner hun ikke mere. Lykken er for-
bi, da hun opdager at faderens mistillid
til hendes beundring er vakt, kampe,
omgåelser, observationer o. s. v.
nens ironi ved at tilhøre en anden gene-
ration. Hedvigs tegninger er ikke egne
skabelser; fra det går op for hende
tegner hun ikke mere. Lykken er for-
bi, da hun opdager at faderens mistillid
til hendes beundring er vakt, kampe,
omgåelser, observationer o. s. v.
Et ideal blir altid tilbage.
Gregers, som fornægter alle de
andre, tror på «venskabet» –
G Hjalmar gennemskuer de
egoistiske grunde.
Gregers, som fornægter alle de
andre, tror på «venskabet» –
G Hjalmar gennemskuer de
egoistiske grunde.
Hjalmar beundres også i famil-
jen fordi han underholder sin
far; men det gør han jo ikke!
jen fordi han underholder sin
far; men det gør han jo ikke!
Faksimile
Enhver familje løber «linen ud» i en
generation, og i denne i et visst in-
divid. Familjen Werle har nået
toppunktet: den gamle grosserer.
– Sønnen repræsenterer noget
nyt. – Det samme er tilfæl
Det omvendte er tilfældet med
Hedvig.
generation, og i denne i et visst in-
divid. Familjen Werle har nået
toppunktet: den gamle grosserer.
– Sønnen repræsenterer noget
nyt. – Det samme er tilfæl
Det omvendte er tilfældet med
Hedvig.
Hjalmar har af forældrene været
anset for en stor skønhed; tror
det selv; er det ikke.
anset for en stor skønhed; tror
det selv; er det ikke.
1. akt slutter med a{f}t Gregers
retter bebrejdelse angående
Hjalmar mod samfunds med-
lemm<...> , og derved bryder med
sin far.
retter bebrejdelse angående
Hjalmar mod samfunds med-
lemm<...> , og derved bryder med
sin far.
2. akt slutter så: Det er
familjen som har ø{ <...> }del øde-
lagt ham!
familjen som har ø{ <...> }del øde-
lagt ham!
Faksimile
Gregers
« Tror du jeg har fundet på alt
dette? Å nej, jeg lar ˹nok˺ være være at
finde på noget. Men det lever
derude, dulgt – – Fædrelands-
kærligheden er død –» o. s v
« Tror du jeg har fundet på alt
dette? Å nej, jeg lar ˹nok˺ være være at
finde på noget. Men det lever
derude, dulgt – – Fædrelands-
kærligheden er død –» o. s v
Faksimile
Medicineren lyver. (Dahl)
det er løgn – nå, så lar vi
den fugl flyve –
Teologen (Schibsted)
jeg – {h}Sch – herr Sch
– her kand Sch o. s. v
det er løgn – nå, så lar vi
den fugl flyve –
Teologen (Schibsted)
jeg – {h}Sch – herr Sch
– her kand Sch o. s. v
I Gregers er der blevet et punkt
af overtro tilbage.
af overtro tilbage.
Ved dinér’en er der 13 tilbords.
Hjalmar fortæller i første akt en højroman-
tiske historie om at hans moder blev van
vitig af sorg over at hans fremtid var
forspildt og at hans fader begik sine
forbrydelser af kærlighed til sønnen.
Gregers blir opmærksom; – senere en
anden forklaring, prosaisk men sand
sand –
tiske historie om at hans moder blev van
vitig af sorg over at hans fremtid var
forspildt og at hans fader begik sine
forbrydelser af kærlighed til sønnen.
Gregers blir opmærksom; – senere en
anden forklaring, prosaisk men sand
sand –
Faksimile
Komplikationen af det ned{
<...>r-}ar-
vede og det tilvante.
vede og det tilvante.
Hedvigs dragning mod havet.
hendes skyhed –
nødvendigheden på grund af
de svage øjne at lukkes inde
de svage øjne at lukkes inde
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
1. akt.
Indledning gennem tjenerne; gam-
le Ek{a}dal. Grosserer Werle og fru
Sørby; grossereren og Gregers. (?)
Gregers og Hjalmar. Gæsterne;
gamle Ekdal. Gregers og Werle.
le Ek{a}dal. Grosserer Werle og fru
Sørby; grossereren og Gregers. (?)
Gregers og Hjalmar. Gæsterne;
gamle Ekdal. Gregers og Werle.
2. akt.
Gina og Hedvig; gamle Ekdal.
De forrige og Hjalmar. Gamle
Ekdal og de forrige. Gina, Hedvig,
Hjalmar og Gregers; samtalen om
Werles huslige forhold. De forrige og
gamle Ekdal; samtalen om gamle
dage ved værket, derpå om vildanden.
Gregers lejer værlset.
De forrige og Hjalmar. Gamle
Ekdal og de forrige. Gina, Hedvig,
Hjalmar og Gregers; samtalen om
Werles huslige forhold. De forrige og
gamle Ekdal; samtalen om gamle
dage ved værket, derpå om vildanden.
Gregers lejer værlset.
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
